Selvom der er mange kristne i Syrien, var der ikke rigtig nogen i min barndoms landsby. Derfor var det først, da jeg kom til Danmark, at jeg begyndte at lægge mærke til de kristne højtider. Jeg kan huske første gang, mine søskende og jeg tog et meget lille juletræ med ind i stuen. Min far syntes, det var ren afgudsdyrkelse! Så træet kom hurtigt ud igen.

Min første danske jul var sammen med min første danske kæreste og hendes forældre. Det var noget af et kulturchok! Hvem skulle have troet, at man først bruger hele december måned på at stresse rundt i byens trængsel og alarm? Det virkede en anelse hysterisk på mit unge jeg. Men da vi så endelig nåede i mål, og det blev juleaften, var det enormt hyggeligt - om end det stadig var en meget besynderlig oplevelse. Jeg følte mig lidt som en antropolog i gang med et mere eller mindre vellykket feltstudie af en fremmed stammes ritualer. De brunede kartofler – som jeg for øvrigt er helt vild med i dag – troede jeg først var dessert. Mandlen i ris á la manden… Den kom jeg til at sluge. Og så var vi ikke engang nået til gaveudpakningen endnu, hvor jeg vist kom til at være lidt for oprigtig mht. begejstringen for min gave.

Julen var i starten en svær øvelse at mestre. Jeg er dog kommet efter det sidenhen, og jeg sætter i dag stor pris på julens budskab om næstekærlighed og den måde, hvorpå familien samles om at nyde hinandens selskab.

Det er denne rejse fra mit første kejtede møde med julen til i dag, hvor jeg står i køkkenet og laver flæskesteg til mine børn, foredraget handler om.
 

Webdesign: Dudal Webdesign