Uheldigvis er Islamisk Stat en af de hurtigst voksende terrorgrupper i nyere tid. Fra at være en lille ubetydelig fraktion i al-Qaeda er de på under ét år blevet en væsentlig og meget seriøs magtfaktor i Mellemøsten, der udgør en sikkerhedstrussel for hele verden.
Naser Khader forklarer i foredraget, hvilken størrelse Islamisk Stat er, hvordan de opstod, og hvilke faktorer der gjorde dem så magtfulde på så kort tid? Hvad er deres mål, og hvor kommer det stærke had til jøder og Vesten fra?
Foredraget giver et kendskab til, hvilken ideologi der dominerer Islamisk Stat, og tilhørerne bliver klogere på, hvad islamisme, jihardisme og Broderskabet er.
Mange unge, og også unge danskere, bliver tiltrukket af Islamisk Stat. Et stort samfundsproblem, som Naser også tager udgangspunkt i. Hvorfor bliver de unge radikaliseret? Og hvordan rekrutterer terrorgruppen nye medlemmer?

 

Webdesign: Dudal Webdesign