Når den store verden bliver mindre, bliver vores egen verden og hverdag paradoksalt nok større. I en tid, hvor dette er en kendsgerning og kulturmøder er i fuld gang, er der derfor brug for information, viden og dialog. I "Nasers brevkasse" får alle et svar på deres spørgsmål.

I bogen tages forskellige emner op: ægteskaber, kriminalitet, religion, fordomme og opdragelse. Hvert kapitel indledes med et interview med Naser Khader, hvor han giver indblik i sine egne oplevelser og konkrete billeder på problemstillingen.

Bogen er sprogligt og pædagogisk bearbejdet til folkeskolens 9. og 10. klasse og kan anvendes især til dansk, samfundsfag eller andre, der finder det vigtigt at undervise i integrationsrelaterede emner. Alle bogens breve og svar har tidligere været bragt i Ekstra Bladets brevkasse "Det ny Danmark".

Webdesign: Dudal Webdesign