Berlingskes Claes Kastholm Hansen skrev:

Opbrud i Arabien

Begavet og rig bog fra Naser Khader om den arabiske verden og konflikterne i islam.

Det er ikke en bog, der ligner andre, Naser Khader har skrevet. På den ene side er den fuld af kyndige analyser. På den anden side er den en slags turen går til Arabien-bog, der giver god besked om sæder og skikke, historie og mentalitet i den brogede arabiske verden. Den kunne ikke være skrevet af andre end én, der er vokset op som araber, mestrer sproget og omfatter den arabiske kultur og de arabiske folk med en stor og varm kærlighed. Men den er også skrevet af et menneske, der er i stand til at se fænomenerne udefra, med vestlige øjne, og som i løbet af de senere år har udviklet en meget betydelig analytisk kompetence og stor politologisk viden. Dette dobbeltblik og disse dobbelte kompetencer gør bogen til noget ganske særligt.

Så jeg er ikke i tvivl om, at hvis man vil have et godt indblik i Mellemøstens forhold og en forståelse af konflikternes årsager, så er Naser Khaders »Hjertet bløder« bogen.

I lighed med Ayaan Hirsi Ali, hvis nye bog, »Kætter«, blev anmeldt her i avisen 24. april, mener Naser Khader, at hvis islam skal være til at leve sammen med, må den gennemgå en reformation, og han stemmer også overens med Ayaan Hirsi Ali, når han erklærer de interne konflikter i islam for den største trussel mod verdensfreden, fordi der er muslimer over hele verden.

Imidlertid ser Khader trods alt optimistisk på fremtiden. Han mener, at det arabiske forår har sat noget i gang, der på længere sigt vil få friheden og retsstaten til at sejre og de islamistiske og totalitære holdninger til at gå under. Det drejer sig om at være tålmodig. Der kan gå mange år. Men foreløbig ser det ikke godt ud, tilstår han. Den arabiske verden er ved at gå fuldstændig i opløsning. Under Assad er det gamle kulturcentrum Syrien, Khaders fødeland, blevet smadret. Halvdelen af befolkningen er på flugt. En del af landet sidder Islamisk Stat på.

Obama møder kritik

Og mens Obama har forholdt sig passiv, har Putin haft en klar strategi over for Syrien. Mange arabere mener, at USA har udspillet sin rolle i Mellemøsten, mens Rusland står så stærkt som under den kolde krig. Khader er yderst kritisk over for Barack Obama: »Der er for stor afstand mellem ord og handling«. Og han konstaterer, at det nu rammer Obama i ryggen som en boomerang, at han har vendt ryggen til Mellemøsten.

Indskudt mellem de store spørgsmål fortæller Khader fornøjeligt oplysende om de arabiske kvinders stilling, brødets betydning for araberne, deres forhold til heste. Han fortæller om de arabiske dialekter og opklarer det væsentlige spørgsmål, hvorfor det i en vesterlændings øre altid lyder, som om arabere skændes, når de taler sammen. Og han diagnosticerer de arabiske folkesygdomme: tilbøjeligheden til altid at holde med vinderen, tankegangen min fjendes fjende er min ven, og den evige forurettelse, selvmedlidenheden, offermentaliteten.

I Palæstina-spørgsmålet ser Khader ikke andre muligheder end en tostatsløsning. På den ene side står palæstinensiske ekstremister i vejen for en sådan fornuftig løsning. På den anden side står bosætterne i vejen, men han mener, at 90 procent af dem ser pragmatisk på det og kan købes ud, mens de sidste ti procent er uden for rækkevidde. De hævder, med amerikansk accent, at Gud har givet dem deres jord. Han ser ikke større forskelle mellem dem og islamisterne, der i en række henseender deler træk med nazismen. Nazi-islamismen, som er et begreb, Det Konservative Folkeparti har høstet megen utak for, er en betegnelse, Khader har opfundet.

De Konservatives brug af det i annoncer fremkalder forargelse, især hos folk, som ikke forstår, hvad islamismen går ud på. Mange danskere har ringe viden om problemet, og de viger tilbage for at se realiteterne i øjnene. Det gælder også den evige påstand om, at den terroristiske islamisme intet har med islam at gøre. Jo, den har, siger Khader, der heller ikke mener, det var forkert at vælte Saddam Hussein. Fejlene blev begået bagefter, men de, der påstår, at tilværelsen var bedre i diktatorens tid, ved ikke, hvad de taler om. Det har Khader desværre også ret i. Men der er ingen undskyldning for ikke at sætte sig ind i tingene, og nu har Naser Khader gjort det let for os med sin udmærkede bog.

 

Webdesign: Dudal Webdesign